Billund indstiller 'bøvlet' forsøg med telesundhed
BILLUND: Et forsøg med telesundhed i Billund Kommune er blevet indstillet før tid efter at man har konstateret, at projektet ikke kan bruges til så mange borgere, som man havde håbet på. Projektet var målrettet ældre plejekrævende borgere, der med et enkelt klik på en skærm kunne komme i kontakt med en hjemmehjælper eller sygeplejerske. Systemet var også sat op til automatisk at kunne påminde den ældre om at huske at spise, drikke eller tage sin medicin.
- Det har simpelthen været for bøvlet for brugerne. Udstyret spillede ikke sammen med det, de havde i forvejen, og borgerne havde svært ved at finde ud af det, siger Ruth Lauridsen (V), formand for social- og sundhedsudvalget.
Kommunen havde derudover håbet på, at projektet ville have medført en besparelse på en halv million kr., men tallene for 2016 viser, at der 'kun' er sparet 260.000 kr. Projektet er derfor indstillet og kontrakten med teknologifirmaet ViewCare opsagt.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.